fbpx

Integration mellem Azure DevOps og ProjectFlow 365


Hvordan integrationen mellem Azure DevOps og ProjectFlow 365 løser vigtige projektstyringsudfordringer 

For mange virksomheder kan projektstyring hurtigt blive en kompleks og uoverskuelig opgave. Især når udviklings- og projektstyringsafdelinger arbejder i forskellige systemer, kan der opstå en række udfordringer. Måske kender du det selv – manuelle opdateringer, mangel på gennemsigtighed og en følelse af, manglende overblik. 

I dette blogindlæg kigger vi nærmere på, hvordan en integration mellem Azure DevOps og ProjectFlow 365 kan gøre en reel forskel for dig, der arbejder med projektledelse og styring af komplekse udviklingsprojekter. 

1. Få overblikket tilbage

Det første – og måske største – problem, mange oplever, er manglen på overblik. Når opgaver og projekter er fordelt på flere platforme, kan det være svært at se, hvordan det hele hænger sammen. Det fører til forsinkelser, ineffektivitet og i værste fald beslutninger, der træffes på baggrund af forældede data. 

Her kommer integrationen ind i billedet. Ved at forbinde Azure DevOps og ProjectFlow 365 får du ét samlet sted, hvor alle oplysninger om udviklingsopgaver og projektstatusser opdateres i realtid. Det betyder, at du altid har det fulde overblik og kan handle hurtigt og effektivt. 

2. Slip for dobbeltarbejde 

De fleste, der har arbejdet med flere systemer på én gang, kender til den frustration, der følger med dobbeltarbejde. Opgaver og milepæle skal opdateres i begge systemer, hvilket både er tidskrævende og åbner op for fejl. Det er noget, vi som projektledere gerne vil undgå. 

Med integrationen mellem Azure DevOps og ProjectFlow 365 er det ikke længere nødvendigt. Oplysninger opdateres automatisk på tværs af systemerne, så du kan spare tid og fokusere på det, der virkelig betyder noget – at få projekterne i mål. 

3. Nemmere fremdriftsrapportering – alt samlet ét sted 

Som projektleder er det vigtigt at kunne holde overblikket over projektets fremdrift, men det kan hurtigt blive en tidsrøver, hvis du hele tiden skal hoppe ind i forskellige systemer for at hente statusopdateringer. Mange oplever, at de skal ind i Azure DevOps for at få detaljer om udviklingsopgaver og derefter manuelt overføre informationerne til en statusrapport. Det er både ineffektivt og kan føre til misforståelser. 

Med integrationen mellem Azure DevOps og ProjectFlow 365 slipper du for det besvær. Alle data – både fra udviklingsteamet og projektstyringen – bliver samlet i ét system, hvor du nemt kan trække de rapporter, du har brug for. Det betyder, at du altid har opdateret information om fremdriften lige ved hånden, uden at du skal bruge tid på at skifte mellem platforme. Samtidig kan du hurtigt dele opdateringer med interessenter, så alle er på samme side. 

Kort sagt… 

Hvis du arbejder med komplekse projekter og er træt af silotænkning, og manglende overblik, så kan integrationen mellem Azure DevOps og ProjectFlow 365 være den løsning, du har ventet på. 

Det handler ikke om at gøre det hele mere kompliceret – tværtimod. Ved at samle udvikling og projektstyring i én platform får du et enkelt overblik og en lettere hverdag som projektleder.